Fernisering til fotoudstillingen Around & About II med fotograf Mads Guldager
fre. 08. aug.
|København
Oplev verden gennem Mads Guldagers linse – et fotografisk univers, hvor det dokumentariske møder det poetiske. Fra stille naturøjeblikke og storslået arkitektur til hudløse portrætter og flygtige gadeøjeblikke. 📸 Udstillingsperiode: 8. august – 20. september 2025


Tid & Sted
08. aug. 2025, 16.00 – 19.00
København, Kompagnistræde 30, 1208 København, Danmark
Om eventet
Mads Guldager bevæger sig elegant i spændingsfeltet mellem det dokumentariske og det poetiske. Med sit kamera som fast følgesvend formår han at indfange det usagte: stemninger, lys, vinkler og menneskelige øjeblikke, der ellers ville forsvinde i tidens strøm.
Gennem fire årtiers rejser som purser hos SAS har han haft verden som sin arbejdsplads – og sine motiver. Det er i dette møde med landskaber, byer og kulturer, at hans fotografiske blik er blevet skærpet. Hans billeder inviterer os til at se verden med nye øjne – ikke ved at råbe, men ved at hviske.
Et liv med kameraet
“Fotografi er kærlighed, lidenskab og en afhængighed. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har mit kamera med mig – og hvorfor? Jeg ser, og jeg dokumenterer. Fastholder og fastfryser øjeblikket i naturen, i menneskene, i arkitekturen, i kulturen, i lys, skygger, linjer – svaret ligger i mine billeder.”
At bevæge…





